Familien Søegaard Veibøl historie fortsat
Med kun 3 min. til E45 har parret et ubesværet pendlerliv, der efterlader tid og rum til familien. ”Du har ikke nødvendigvis det samme job i 20 år. Jobs kommer og går. Derfor har vi valgt at bosætte os i Asferg, hvor vi har alle rammerne for det gode liv og samtidig er der gode forbindelser til mange jobmuligheder,” fortæller Dan. Valget faldt på et 60’er hus, der har rammerne og samtidig rummer plads til, at familien kan sætte deres eget præg på villaen. Nu sidder familien i egen drømmebolig for samme beløb som de tidligere betalte i husleje.
En by med vokseværk og stærke familiefællesskaber
Det er ikke kun Malene og Dan, der har fået øje på Asferg. Ikke overraskende har flere i familiens lokale barselsgruppe udskiftet scenen i Aarhus med det nærende landsbyliv i balance. ”Folk er så søde og hilser imødekommende. Fællesskabet mærkes tydeligt. Når vi går ud af hoveddøren, så oplever vi en interesse i, hvem vi er. Hvis vi har brug for hjælp skal vi bare sige til – det har jeg ikke prøvet før”, fortæller Malene.
Familien har kun boet i Asferg i få måneder og mærker allerede fællesskabet. De glæder sig til at tage aktivt del i foreningslivet omkring Træningshuset, der byder på alt fra babyhold til fitness.
Børneliv rimer på frihed og tryghed
Med tanke på parrets to måneder gamle søn, kiggede de langt ind i fremtiden, da de valgte Asferg. Byens voksende familiefællesskaber og den lette adgang til dagpleje, børnehave og skole var derfor afgørende for deres flyttebeslutning. ”Det giver frihed for både børn og forældre, at børn kan cykle fra ene ende af byen til den anden. At der ikke er langt til legekammerater og skole får stor betydning senere hen.”, fortæller Dan.
Seneste kommentarer